HVAD ER
Hjemmeundervisning
Når forældrene selv varetager grunduddannelsen
I Danmark er det en grundlovssikret ret for alle børn, at de kan få en gratis grunduddannelse i folkeskolen. Men det er ikke et krav, at undervisningspligten opfyldes i folkeskolen.
Det giver plads til mange andre former for grunduddannelse – som friskoler og private grundskoler.
I de senere år har vi set en stigning af forældre, som helt selv vælger at undervise deres børn. Det kaldes “undervisning i hjemmet” eller “hjemmeundervisning”. Her varetager forældrene selv hele uddannelsen – uden tilknytning til folke- eller friskole.
Betegnelsen hjemmeundervisning antyder at hele undervisningen foregår i hjemmet – men i realiteten kan undervisningen foregå alle steder: i hjemmet, i haven, på biblioteket, på museer, på teatret, i sportshallen eller i Nepal.
Friskoleloven kapitel 8
Undervisning i hjemmet er beskrevet i friskoleloven. Her står der hvordan man starter og hvordan kommunalbestyrelsen kan føre tilsyn.
Hvad er hjemme-undervisning IKKE?
Fjern-undervisning
Da corona lukkede verden ned blev også skolerne ramt. Tusindevis af børn måtte nu modtage undervisning hjemmefra. Det blev kaldt hjemmeundervisning i medierne, selvom det rigtigt hedder fjernundervisning.
Syge-undervisning
Også børn kan blive langvarigt syge – men selvom de i længere perioder må blive hjemme, har de stadig krav på gratis undervisning fra folkeskolen. Da kommer lærerne hjem til eleven og forsætter uddannelsen der. Den rigtige betegnelse her er sygeundervisning.
Guides til tilsynet
Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken på ny – brug vores gratis guide til tilsynet. Du kan også læse mere omkring generelle misforståelser, som Rådet for Hjemmeundervisning er stødt på, som du sikkert gerne vil undgå.
Læs mere...
De som underviser hjemme, Aida Sommer
Lad ikke andre stoppe jer, hvis I fornemmer at det her er det rigtige for Jer. Følg Jeres mavefornemmelse. ’Alle’ bekymrer sig om ’det sociale’, men der var én der skrev et sted, at det handler ikke bare om at skulle have socialt samvær, det skal også være godt...
Hjemmeundervisning gav mig tiden til at finde og udvikle min levevej
Hjemmeundervist KunstnerJeg kørte hjem fra en familie fødselsdag sammen med min far og snakken endte ud i hvor skoletræt jeg var blevet. Så det var på denne biltur, at min far fortalte mig at hjemmeundervisning var en ting. Jeg blev meget begejstret og vidste med det...
Hvem hjemmeunderviser i Danmark og hvordan foregår det?
Hvem hjemmeunderviser i Danmark Man skal dog altid have øje for, at hver hjemmeunderviser driver hver deres skole og hver af dem har et individuelt udtryk, derfor vil langt fra alle identificere sig i disse kategorier. Vejen til Hjemmeundervisning er ofte lang og...


