Interview med en

Hjemmeundervist Kunstner

Hjemme-undervisning gav mig tiden til at finde og udvikle min levevej

Jeg kørte hjem fra en familie fødselsdag sammen med min far og snakken endte ud i hvor skoletræt jeg var blevet. Så det var på denne biltur, at min far fortalte mig at hjemmeundervisning var en ting. Jeg blev meget begejstret og vidste med det samme, at det ville jeg gerne!

 Anastasia Elkjær er 22 år og blev hjemmeundervist de sidste år af sin grundskole.

Kommune:  Sverige, Orust kommune. Boede i Gribskov, da jeg blev hjemmeundervist, og siden i Lolland kommune, hvorefter jeg flyttede til Sverige i Oktober 2020, for at kunne bo sammen med min marokkanske kæreste (det var ikke muligt at bo sammen i Danmark, pga. de meget stramme regler)

Hjemmeundervisningstype:  ikke skemalagt undervisning, selvstyret og interessebaseret læring.

Nuværende beskæftigelse:  Selvstændig kunstner, maler og kombinerer det med kommunikation/telepati med dyr.

Anastasia

Hvor længe blev du hjemmeundervist?
Fra begyndelsen af 7. klasse til og med 9. klasse. Jeg valgte ikke at tage afgangseksamen eller videre officiel uddannelse. Før det gik jeg på en privatskole.

Hvordan kan det være at dine forældre fravalgte den traditionelle skoleform?

Det bestemte jeg helt selv. Det havde langsomt bygget sig op over længere tid. Ikke fordi jeg blev mobbet, det blev jeg ikke, men jeg havde heller ikke så mange dybe relationer. Jeg var en af de fagligt dygtigste i klassen, men jeg følte at jeg spildte min tid. Langt de fleste dage når jeg kom hjem fra skole, syntes jeg ikke at jeg havde lært noget nyt.

Tror du at du var blevet i skolen på trods af kedsomhed, hvis du havde følt et stærkt fællesskab?

Det er svært at sige, men muligvis. Ja, det var jeg nok.

Havde du medbestemmelse i det valg?

Ja, det var udelukkende mit valg. Det var min far, der introducerede mig for idéen, en dag hvor vi talte om hvor skoletræt jeg var. Jeg blev meget begejstret og vidste med det samme, at det ville jeg gerne. Før det anede jeg slet ikke at det var en mulighed. Min mors første reaktion var “aldrig i livet”, men hun blødte hurtigt op og blev overtalt.

Hvad tænker du om dine forældres valg, nu hvor at du kan perspektivere det?

Jeg vil vælge at svare på, hvad jeg synes om mit eget valg. Jeg er stadig glad for min beslutning. Jeg tror ikke på at det havde været godt for mig at blive i skolen, da jeg allerede i 6. og begyndelsen af 7. mærkede presset for at ændre mig selv, for at ”passe ind”. Jeg er glad for at kunne have truffet mine egne beslutninger og at have kunnet skabe min egen person og mine egne relationer – uden noget pres udefra. Så i stedet for at blive “tvunget” sammen med andre børn, som jeg dybest set ikke connectede med, fik jeg muligheden for selv at opsøge de børn, som jeg fungerede sammen med. Det har givet mig tid og mulighed for at finde mig selv og dyrke mine interesser, som jeg lever af den dag i dag.

Hvordan fandt du venner som du connectede med?

Det var faktisk mest over nettet. Dengang var der ikke apps som nu, men jeg brugte rigtig meget tid på dyre-hjemmesider, hvor jeg fandt venner med samme interesse for heste og tegning, som jeg havde. De venner jeg fandt der, mødte jeg også i virkeligheden og mange af dem har jeg kontakt med den dag i dag. Det var også på grund af den hjemmeside at jeg begyndte at tegne digitalt, og det hjalp mig med at få mange af de kundskaber jeg har i dag. Derfra udviklede mit kreative talent sig, og jeg begyndte at fotografere med min fars kamera, hvilket alt i alt har ledt til min levevej i dag.

Hvordan tror du at hjemmeundervisning har påvirket dit forhold med dine forældre?

Jeg føler ikke at det har ændret noget i relationen til mine forældre. Måske fordi det var mit eget valg. Derudover var det meste af min undervisning selvstyret, og jeg kom kun til mine forældre, når jeg havde brug for hjælp.

Har du savnet traditionel skoleform?
Nej.

Hvad var det bedste ved at være hjemmeundervist?

At kunne bestemme selv, at have mere tid, ikke at skulle føle at jeg ”spilder tid” i skolen (ofte skulle der løses konflikter i timen, som kun handlede om få elever), og så vidste jeg, at jeg alligevel ville glemme det meste af det, jeg ville blive lært (det fik jeg også bekræftet af alle de voksne jeg spurgte). Jeg synes skolen var fin til at lære de basale ting i de små klasser f.eks. læsning, skrivning, basal matematik osv. Men udenadslære ser jeg ingen idé i, medmindre man har en interesse for emnet.
Jeg nød også, at jeg selv kunne vælge mine venner og begyndte at søge mere udad for at finde relationer, der faktisk matchede mig.

Hvad var det værste ved at være hjemmeundervist?

Ikke noget som sådan. Selvfølgelig har det været ”sværere” at være social, men i sidste ende ved jeg, at jeg bare ville have været social med mennesker, som egentlig ikke sagde mig så meget, og som ikke ville hjælpe mig i min personlige udvikling.

Hvis du har taget uddannelse efter afsluttet hjemmeundervisning, hvilken?

Nej. Mine forældre hjalp med at betale for en uddannelse i telepati med dyr og en ungeuddannelse i coaching. Begge dele var mit eget ønske og har givet mig meget, jeg bruger stadig det, jeg har lært, den dag i dag.

Hvordan oplever/oplevede du dit faglige niveau sammenlignet med dine medstuderende?

Alle spørgsmål der handler om medstuderende, kommer jeg til at tage udgangspunkt i min oplevelse af andre folk generelt i stedet.
Selvom jeg er blevet hjemmeundervist, føler jeg stadig, at jeg fagligt er dygtig til de ting, jeg har brug for. Skrivning, læsning, grammatik, sprog. Jeg har ofte fået overraskede kommentarer i udlandet over hvor godt mit engelsk er, og folk virker til at synes, at det er vildt, at det er så godt, når jeg er blevet hjemmeundervist. Jeg er dygtig med teknik/computer og fotografering, som jeg udelukkende har lært mig selv.

Har du oplevet, at dine medstuderende har set anderledes på dig, fordi du blev hjemmeundervist?

Generelt synes jeg at folk er positive og nysgerrige, når jeg fortæller at jeg er blevet hjemmeundervist. Udover lidt bekymringer og jokes fra familie, har jeg aldrig oplevet noget negativt, med undtagelse fra en mor på en ridelejr for mange år siden. Det er længe siden, så jeg husker ikke detaljerne om hændelsen længere.

Har hjemmeundervisningen givet dig nogle andre kompetencer end dine medstuderende har?
I så fald hvilke?

Jeg føler at jeg har haft en fordel i forhold til, at jeg har haft tid til at prøve flere forskellige ting af, finde ud af hvad jeg vil og blive dygtig til det, som de fleste andre ikke har tid/overskud til, når de går i skole.

Oplever du at du har en anderledes selvopfattelse, end dine medstuderende har?

I så fald – hvordan vil du beskrive forskellen?

Jeg oplever jeg mig selv som mere selvstændig, jeg kan tænke udenfor boksen og jeg er ikke bange for at skille mig ud og gå min egen vej.

Synes du, at din tilgang til at lære er anderledes end dine medstuderendes?

Jeg tror at jeg er bedre til selv at søge efter information, hvis jeg vil vide noget, da jeg har erfaringen i selvlære.

Hvor ser du dig selv om 5 år?

Jeg ser mig selv udvikle min kunst og intuitive evner endnu mere, blive dygtigere, tjene endnu mere og kunne være med til at gøre en positiv forskel for dyr og mennesker.

Skal dine børn hjemmeundervises?

Det kommer an på barnet og hvad det selv vil. Jeg ser ingen problemer i at barnet kan prøve traditionel skole af, og jeg synes også, at de første år i skolen kan være helt fine. Men ja, det er vigtigt for mig at hjemmeundervisning er en mulighed, hvis barnet ønsker det. Det er det største minus, jeg føler der er ved Sverige, jeg er meget ked af at børn ikke må hjemmeundervises her, og børn nærmest er ”statens eje”.

Har du et godt råd til dem med “store børn” som overvejer hjemmeundervisning?
Nu ved jeg ikke hvad de typisk ville spørge om. Men helt umiddelbart, så Nikes “just do it”, hvis det er det, det “store barn” ønsker sig. Man kan altid komme tilbage til skolen, hvis man ikke synes det fungerer.

Du kan lære mere om Anastasias kunst her

 

Rådet for Hjemmeundervisning
t: (0045) 26463034
e: info@blivklogpaahu.nu