HVAD ER
Hjemmeundervisning
Når forældrene selv varetager grunduddannelsen
I Danmark er det en grundlovssikret ret for alle børn, at de kan få en gratis grunduddannelse i folkeskolen. Men det er ikke et krav, at undervisningspligten opfyldes i folkeskolen.
Det giver plads til mange andre former for grunduddannelse – som friskoler og private grundskoler.
I de senere år har vi set en stigning af forældre, som helt selv vælger at undervise deres børn. Det kaldes “undervisning i hjemmet” eller “hjemmeundervisning”. Her varetager forældrene selv hele uddannelsen – uden tilknytning til folke- eller friskole.
Betegnelsen hjemmeundervisning antyder at hele undervisningen foregår i hjemmet – men i realiteten kan undervisningen foregå alle steder: i hjemmet, i haven, på biblioteket, på museer, på teatret, i sportshallen eller i Nepal.
Friskoleloven kapitel 8
Undervisning i hjemmet er beskrevet i friskoleloven. Her står der hvordan man starter og hvordan kommunalbestyrelsen kan føre tilsyn.
Hvad er hjemme-undervisning IKKE?
Fjern-undervisning
Da corona lukkede verden ned blev også skolerne ramt. Tusindevis af børn måtte nu modtage undervisning hjemmefra. Det blev kaldt hjemmeundervisning i medierne, selvom det rigtigt hedder fjernundervisning.
Syge-undervisning
Også børn kan blive langvarigt syge – men selvom de i længere perioder må blive hjemme, har de stadig krav på gratis undervisning fra folkeskolen. Da kommer lærerne hjem til eleven og forsætter uddannelsen der. Den rigtige betegnelse her er sygeundervisning.
Guides til tilsynet
Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken på ny – brug vores gratis guide til tilsynet. Du kan også læse mere omkring generelle misforståelser, som Rådet for Hjemmeundervisning er stødt på, som du sikkert gerne vil undgå.
Læs mere...
Tilsynsskabelon udviklet mellem kommune og forældre
I Haderslev Kommune har et samarbejde mellem forældre og kommune ført til udarbejdelsen af en tilsynsskabelon, som nu deles her som inspiration. Skabelonen blev til i forbindelse med et møde om tilsynssamarbejde mellem Pernille Raben og Haderslev Kommune. Her deltog...
En lærer spørger om forskning i hjemmeundervisning
Læreren beskrev en elev i 1. klasse, som hver dag reagerer voldsomt på kravene i klassen – både med selvskade og udadreagerende adfærd. I en bekymringssamtale nævnte forældrene muligheden for hjemmeundervisning.
UVM måler fejlagtigt HU som fravær af undervisning
Børne- og Undervisningsministeriet har for nylig offentliggjort en undersøgelse om kommunernes håndtering af langvarigt fravær. Undersøgelsen inkluderer hjemmeundervisning i samme kategori som sygeundervisning og børn uden undervisningstilbud, hvilket kan give...


