Inspirationskilder til

Det omfattende tilsyn

Det er almindeligt at hjemmeundervisere landet over efterkommer kommunernes ønsker om at afholde et ret omfattende tilsyn. Mange forældre ønsker at skabe et godt samarbejde og føler i stor udstrækning ikke, at der går noget af dem ved at give tilsynet lidt ekstra. Det er trods alt forståeligt, at det er svært at føre tilsyn med en så uhåndgribelig størrelse som hjemmeundervisning.

Det er dog alligevel interessant at se på de forskellige kilder, hvor man har hentet inspiration til de forskellige tilsynsprocedurer.

Mødeaktivitet

Det er en udbredt praksis at afholde opstartsmøder, opfølgningsmøder osv. når der føres tilsyn med hjemmeundervisning. Møderne kan indeholde forventningsafstemning, drøftelser om undervisningsmaterialer, gennemgang af hverdagens rutiner og meget andet.

Til sammenligning kommer en tilsynsførende ofte ud på friskolerne i forbindelse med det certificerede tilsyn. (Andre friskoler har dog valgt at være selvevaluerende og får ikke besøg af en tilsynsførende.) Den tilsynsførende vil som en del af sit årlige besøg have et møde med ledelsen og nogle lærere – det er nemlig bestemt i kapitel 3 i afsnittet om det certificerede tilsyn:

“§ 9 d. Den eller de tilsynsførende skal… 4) drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og 5) vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.”

Hvor omfanget af friskolernes tilsyn er fordelt på fem punkter, så er omfanget af tilsynet med hjemmeundervisning blot beskrevet med et enkelt:

“§ 35. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.”

Der er derfor ikke et egentlig beskrevet krav til forældrene til at deltage i møder. Der står til gengæld at underviseren kan lede tilsynet igennem en prøve – eller et udsnit – af undervisningen efter aftale – man kunne forestille sig det kunne udføres som et møde.

Fagligt tilsyn med barnet

Nogle kommunalbestyrelser ønsker at føre tilsyn med de hjemmeunderviste elever. Inspirationen kan være hentet i tilsyn med friskoler. De friskoler, der har valgt det certificerede tilsyn, modtager et overordnet tilsyn med elevernes standpunkt:

“§ 9 a. Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med 1) elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og, hvis skolen er omfattet af § 8 a, stk. 5, historie,”

Nogle kommuner ønsker tillige at føre tilsyn med hver enkelt hjemmeundervist elevs progression. Det er imidlertid ikke et krav eller en praksis i hverken friskolernes certificerede tilsyn eller ved selvevaluering – og indgår derfor ikke i friskoleloven. Hvor inspirationen kommer fra er uvist. 

Beskrivelsen af tilsyn i kapitel 8 omfatter blot undervisningen i hjemmet (eller hvor det nu foregår) – og altså hverken elevens standpunkt, elevens progression eller eleven i det hele taget:

“§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.”

Uanmeldt tilsynsbesøg

Friskoler, der vælger det certificerede tilsyn, må forvente at uanmeldte tilsyn kan forekomme – som oftest er tilsynsbesøg dog meldt i god tid. Når et uanmeldt tilsyn alligevel sker er det selvfølgelig givet, at den tilsynsførende kender adressen og tidsrummet for hvornår undervisningen foregår. Derfor er der nogle krav til friskoler. Blandt andet:

“§ 4. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.”

“§ 5. Stk. 6. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden”

 Disse krav skal hjemmeunderviseren som udgangspunkt ikke bekymre sig om. I kapitel 8 er der som tidligere beskrevet kun en årlig prøve – og der kan man som leder af den årlige prøve aftale en tid for prøveaflæggelse med den tilsynsførende jvf. “§ 35. Stk. 2. … Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.”

Det er også ifølge grundloven borgerens ret at bestemme, at tilsynet ikke skal foregå i hjemmet: “§ 72 Boligen er ukrænkelig…”

Test af eleverne

Der er blevet diskuteret meget om prøverne i § 35. Stk. 2. er af eleven eller af undervisningen. Men da stk. 1 kun beskriver hjemmel til at føre tilsyn med undervisningen, må prøverne ikke kunne være af eleverne (eller andet for den sags skyld).

Det forstærkes yderligere af, at tests af friskoleelever som tilsynsredskab også kun foretages i yderst sjældne tilfælde:

“§ 9 g. Børne- og undervisningsministeren kan føre et skærpet tilsyn med en skole. Børne- og undervisningsministeren kan i den forbindelse beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn eller dele deraf.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om skærpet tilsyn, herunder om tilsynsprocessen, og hvilke redskaber der kan anvendes, herunder test.”

Inden en friskoleelev kan undergå en sådan test, skal følgende altså ske:

– Friskolen skal have modtaget en afgørelse fra tilsynsførende, der pålægger friskolen et skærpet tilsyn

– Børne- og undervisningsministeren skal have truffet afgørelsen, at friskolens elever skal undergå tests som tilsynsredskab

– Forældrene skal tillade testen – ved at undlade at reagere på afgørelsen og lade eleven fortsætte i friskolen.

Man kan også kun læse af kapitel 8 at det er Børne- og undervisningsministeren, der må stille regler op for afholdelse af prøver – og kun i forbindelse med folkeskolens afgangseksamen (skulle hjemmeunderviseren ønske den):

“§ 36. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.”

Tilsyn med social trivsel

Det sker også ofte at kommunens tilsyn gerne vil tilbyde tilsyn med social trivsel. Inspirationen kan ikke findes i friskoleloven, men skal måske gisnes ud fra folkeskoleloven. 

Man kan levende forestille sig at utilfredse forældre i bestemt mine har mindet en økonomisk presset kommunalbestyrelse om deres pligt til at sørge for folkeskole til alle – Også børn med udfordringer, der vejer tungt i den kommunale økonomi.

Men her må vi huske at kommunen kun har ansvaret for undervisning (og derunder social trivsel) i folkeskolen for dem, der måtte ønske det. Folkeskolen er en ret – ikke en pligt. Og kommunalbestyrelsen har altså derfor ikke ansvar for at alle børn får en god skolegang med social trivsel: 

“§ 2 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.”

Andet

Der findes ikke nogen fyldestgørende liste over tilsynsmetoder, da UVM har instrueret kommunerne til at lave hver deres egen tilsynsprocedure. Her vil vi blot kigge på de metoder, vi oftest hører om i Rådet for Hjemmeundervisning, samt henvise til hvilke steder i friskoleloven de nævnes for friskoler i andre sammenhænge end undervisning i hjemmet:

* Ansøgning om opstart af undervisning i hjemmet:
“§ 7 a. En skole, der anmeldes efter § 8 med henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029, skal være godkendt af børne- og undervisningsministeren, før undervisning på skolen kan begynde.”

* Årlig anmeldelse af undervisning i hjemmet:
“§ 37. Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning ved skolerne.”

* Krav til forældre, der ønsker at undervise i hjemmet
“§ 6 a. Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale.”

* Undervisningsplaner mm. for undervisning i hjemmet
“§ 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.”

* Overvære en undervisningssituation i hjemmet
“§ 9 d. 2) overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse,”

Hjemmelskravet

Et grundlæggende retsprincip er hjemmelskravet: Det betyder, at enhver forvaltningsakt skal være hjemlet i en lov. Tilsyn med undervisning i hjemmet er kun beskrevet i kapitel 8 – altså paragraf 34, 35 og 36 (og ikke 36a – 36j). 

At der er forskel på friskoler og hjemmeskolen er også klart beskrevet. En friskole kan nemlig miste sit tilskud og derefter blot skulle leve op til kravene i kapitel 8:

“§ 9 h. Finder børne- og undervisningsministeren på baggrund af et skærpet tilsyn, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole opfylder kravene i § 1, stk. 2, 1. eller 2. pkt., kan ministeren træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8.”

Når Børne- og undervisningsministeriet og kommunerne mener at kunne finde sit lovhjemmel i andre paragraffer end de tiltænkte, er det så vidt forstås ud fra at prøven alene opfattes som utilstrækkelig; Samt at paragraf 35 stk. 1. kan læses som en uafgrænset tilladelse, hvor man som forvaltning frit kan sætte rammerne for tilsynets omfang.

Rådet for Hjemmeundervisning bemærker dog at man fra Børne- og undervisningsministeriet side ganske opsigtsvækkende ikke har ladet sig inspirere af paragraffer som denne:

“§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne”

Forældrenes samarbejdsvillighed

Der er mange hjemmeundervisere, der går langt for at hjælpe tilsynet med at lave et vidtgående tilsyn. Der bliver dokumenteret mangt og meget for at give de tilsynsførende et bredt indblik i undervisningen, der foregår i familiens hverdag.

Det er naturligt at man som borger gerne vil gøre sit for at få samfundets funktioner til at glide. Nogle hjemmeundervisere vil måske nok ikke opleve at de samarbejder af eget valg – man er jo uanset pligtig til at indgå i samarbejdet. Og ønsket om at få det til at glide hænger stærkt sammen med at personen på den anden side af bordet afgør om man kan beholde sin ret til at hjemmeundervise eller ej.

I Rådet for Hjemmeundervisning vil vi gerne vejlede forældre til at få samarbejdet til at glide – men i samme åndedrag vil vi gerne opfordre kommunerne til at begrænse deres tilsynsmetoder til friskolelovens kapitel 8 – uden inspirationen fra andre paragraffer. Du kan finde en tilsynsvejledning her: blivklogpaahu.nu/vejledning-til-kommuner-om-tilsyn-med-hjemmeundervisning/

Rådet for Hjemmeundervisning
t: (0045) 26463034
e: info@blivklogpaahu.nu