Moralsk stress kan opstå, når man gentagne gange oplever ikke at kunne handle i overensstemmelse med sine faglige og etiske værdier.

Det kan eksempelvis være tilfældet, når en medarbejder oplever, at en opgave er uhensigtsmæssig, men samtidig er forpligtet til at udføre den.

En person, der fører tilsyn med hjemmeundervisning, kan eksempelvis stå i en situation, hvor vedkommende ønsker at sikre et barn god undervisning, men samtidig skal gennemføre et tilsyn, som barnet oplever som meget ubehageligt.

Det er ikke nødvendigvis den enkelte medarbejder, der har besluttet, hvordan tilsynet skal foregå. Alligevel er det medarbejderen, der står ansigt til ansigt med barnet og familien.

Systemet skaber problemer for både medarbejdere og borgere

Moralsk stress hos medarbejdere og systemstress hos borgere kan betragtes som to sider af en beslægtet problemstilling.

Den ene handler om at være ansat i et system, hvor man ikke altid har mulighed for at handle, som man fagligt og menneskeligt ønsker. Den anden handler om at være borger i et system, hvor man kan opleve at blive mødt af krav, regler og procedurer, der er vanskelige at se rimeligheden i.

I forbindelse med hjemmeundervisning er det ofte at familien oplever, at de ikke som forældre må dokumentere at undervisningen har været forsvarlig. De oplever ofte at skoleforvaltningen kræver at barnet løfter bevisbyrden. Dokumentationskravet burde selvfølgelig aldrig være pålagt umyndige personer – og resultatet er da også at barnet oveni at kunne miste alle sine kammerater i et tvunget skoleskift kan føle uoverstigelig skyld og skam over at have præsteret dårligt overfor personen fra kommunen.

Samtidig kan den tilsynsførende opleve at være fanget mellem deres faglige viden om børns læring og udvikling og de krav, som arbejdspladsen stiller.

Begge parter kan dermed blive belastet af den samme organisatoriske praksis, selvom de befinder sig på hver sin side af myndighedsrelationen.

Det betyder ikke, at alle tilsyn er problematiske, eller at alle familier oplever dem negativt. Men det er vigtigt at have blik for, at den måde, en myndighedsopgave udføres på, kan få konsekvenser for både borgerne og medarbejderne.

Gode mennesker handler nogle gange ondt

Hvordan kan mennesker, der oprigtigt ønsker at hjælpe andre, ende med at udføre handlinger, som skader dem?

Det spørgsmål er centralt i psykolog Dorthe Birkmoses bog Når gode mennesker handler ondt.

Birkmose beskriver blandt andet, hvordan forråelse kan opstå som en mestringsstrategi, når medarbejdere oplever afmagt, omsorgstræthed og moralsk stress. Når arbejdsvilkårene bliver for belastende, kan medarbejdere begynde at beskytte sig selv ved at distancere sig følelsesmæssigt fra de mennesker, de arbejder med. Det kan være en måde at holde situationen ud på. Men det kan også betyde, at medarbejderen gradvist bliver mindre opmærksom på konsekvenserne af sine handlinger.

I en tilsynssituation kan det være relevant at overveje, hvad der sker, hvis en medarbejder gentagne gange oplever, at barnets behov og den pædagogiske faglighed må vige for organisatoriske krav. Bogen er derfor relevant for både skoleledere, lærere og andre offentligt ansatte, der arbejder med tilsyn med hjemmeundervisning.

Systemstress: Når mødet med det offentlige belaster borgerne

Hvor Dorthe Birkmose beskæftiger sig med medarbejdernes risiko for forråelse, retter socialrådgiver Karin B. Nissens bog Systemstress – når mødet med systemet stresser dig opmærksomheden mod borgernes oplevelser.

For familier, der hjemmeunderviser, kan tilsynet være en situation, hvor de oplever, at deres valg bliver mødt med mistro. Det kan være en mistro til at forældrene har evnerne til at undervise eller en mistro til at forældrene overhovedet har til hensigt at føre det ud i livet.

Nissens bog kan give offentligt ansatte et indblik i, hvordan myndighedskontakt kan opleves fra borgerens perspektiv. Den kan også være med til at skabe refleksion over, hvordan man som offentlig ansat kan møde borgere, der befinder sig i en utryg eller presset situation.

Man kan glemme, hvem tilsynet egentlig er til for

Formålet med tilsynet med hjemmeundervisning må først og fremmest være at sikre, at barnet får de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid. Alle børn har ret til undervisning, der er god nok til at de kan tilegne sig færdigheder som at læse og regne. Det er grundlæggende værktøjer for at kunne deltage i samfundet og få indflydelse på sit eget liv.

Men når tilsynet i praksis kommer til at handle om at kontrollere barnet i stedet for at sikre god kvalitet i undervisningen, risikerer vi at miste det vigtigste af syne. Barnet bliver reduceret til genstand for en vurdering, hvor dets præstationer får betydning i stedet for dets trivsel og faktiske læringsmuligheder.

Det bør give anledning til alvorlig pædagogisk eftertanke. Hvornår flyttede blikket sig fra tilsyn med undervisning til tilsyn med barnet? Hvorfor er det blevet uinteressant at afprøve eller teste forældrenes undervisning?

Det er forståeligt, at offentligt ansatte skal kunne dokumentere, at de har udført deres arbejde korrekt. Men dokumentation må aldrig blive et mål i sig selv, hvor hensynet til myndighedens behov for sikkerhed og ansvarlighed overskygger hensynet til det barn, som tilsynet i sidste ende skal beskytte.

Den tilsynsførende står derfor med et vigtigt fagligt og etisk ansvar. Ikke blot for at gennemføre tilsynet, men også for at forholde sig kritisk til, om tilsynets form og indhold faktisk understøtter dets formål.

Er fagligheden tilsidesat – hvad kan du gøre?

Hvis du som tilsynsførende oplever, at arbejdspladsens krav står i vejen for et godt og trygt tilsyn, er der flere muligheder:

• Brug din faglighed. Ret din opmærksom på kvaliteten af undervisningens indhold. Overvej, om tilsynets form reelt hjælper med at sikre barnets RET til undervisning.
• Gør opmærksom på problemerne. Fortæl din leder, hvis du vurderer, at en bestemt procedure er uhensigtsmæssig eller risikerer at skade barnet. Begrund dine indvendinger fagligt.
• Foreslå alternativer. Undersøg, om tilsynet kan tilrettelægges på en måde, der både opfylder lovgivningens krav og tager hensyn til barnets behov og rettigheder.
• Søg støtte. Tal med din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening, hvis du oplever, at dine faglige indvendinger ikke bliver taget alvorligt.
• Dokumentér dine bekymringer. Hvis du gentagne gange oplever at skulle handle imod din faglighed, kan det være vigtigt at beskrive problemerne og dine forslag skriftligt.

Et godt tilsyn handler ikke blot om at følge procedurer, men om at sikre, at barnet har lige adgang til viden. Din faglighed er en vigtig del af den opgave.