Et redskab – ikke en blanket

Skabelonen fungerer som et samtaleredskab og støtte til hjemmeunderviseren, når undervisningen skal fremvises under tilsyn. Det er ikke en fast formular, der skal udfyldes punkt for punkt, og der er ikke krav om, at alle fag skal gennemgås ved hvert tilsyn.

Det er vigtigt at huske, at det er underviseren, der leder tilsynet – ikke kommunen. Det er også slået fast i Friskolelovens § 35, stk. 2:

“Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.”

Tilsynet handler om at fremvise undervisningen og drøfte, hvordan den lever op til lovens krav. Skabelonen kan understøtte denne samtale, men den fastlægger ikke en metode eller et krav om dokumentation.

 

Når skønnet er foretaget – så smider man det ud

Skabelonen er et midlertidigt arbejdsredskab og ikke noget, kommunen skal gemme bagefter. Ifølge databeskyttelsesreglerne og princippet om dataminimering skal kommunen kun notere konklusionen på tilsynet, når det er afsluttet. Friskolelovens § 35, stk. 4 lyder:

“Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.”

Det vil sige: Kommunen må kun gemme et kort notat om, at tilsynet er foretaget, og om undervisningen er skønnet forsvarlig eller ikke – samt en begrundelse, hvis det sidste er tilfældet. Alt andet materiale bør slettes. Ved næste års tilsyn starter man forfra – uden at læne sig op ad tidligere oplysninger.

 

Vil du vide mere?

Vi har samlet de juridiske og praktiske rammer for tilsyn med hjemmeundervisning på vores side om tilsyn.

Tak til Karen for at stille skabelonen til rådighed. Hun har ophavsretten til skemaet og deler erfaringer med hjemmeundervisning på Instagram.

Du kan downloade skabelonen her: download PDF

Læreren beskrev en elev i 1. klasse, som hver dag reagerer voldsomt på kravene i klassen – både med selvskade og udadreagerende adfærd. I en bekymringssamtale nævnte forældrene muligheden for hjemmeundervisning, men skolelederen frarådede det kraftigt med henvisning til, at “al forskning viser, at hjemmeundervisning forværrer børnenes situation.”

Men læreren skrev alligevel til os:

“Har I mulighed for at henvise mig til pålidelig data på området? Jeg har selv kunnet finde en undersøgelse fra Rambøll, som dog ikke specifikt ser på resultaterne af hjemmeundervisning i forhold til almindelig folkeskoleundervisning. Jeg er temmelig nysgerrig på, hvilke data min leder henviser til – og hvor relevante de er i det konkrete tilfælde.”

Når faglighed og omsorg går hånd i hånd

Vi blev meget glade for den mail. Her var en lærer, der ikke lod sig nøje med standarder og automatreaktioner, men som oprigtigt ønskede at forstå, om hjemmeundervisning kunne være en vej frem – i hvert fald i netop dette barns tilfælde. Det kræver både faglighed og mod at stille spørgsmål i et system, der i udgangspunktet er skabt til, at alle børn skal passe ind i den samme ramme.

Samtidig er vi også bevidste om, at skoleledere står i komplekse situationer og træffer beslutninger ud fra de informationer og det ansvar, de har. Mange ledere har ikke haft mulighed for at sætte sig ind i, hvad hjemmeundervisning reelt indebærer – det er forståeligt, når man tænker på, hvor lidt viden og forskning der findes på området i Danmark.

Hvad siger forskningen egentlig?

Vi kunne jo desværre ikke henvise læreren til den forskning, skolelederen talte om – for vi kender den ikke. Der findes ikke fagfællebedømt dansk forskning, der viser, at hjemmeundervisning forværrer børns situation. Faktisk findes der slet ikke dansk forskning, der måler på hjemmeunderviste børns trivsel eller faglige udvikling.

Til gengæld findes der international forskning – og den tegner et ganske andet billede. Studier fra Norge, USA og Canada viser, at hjemmeunderviste børn som gruppe trives socialt, udvikler sig fagligt og klarer sig godt videre i livet. Vi henviste læreren til to særligt grundige og ofte citerede artikler: en af den norske forsker Beck og en metastudieartikel af de amerikanske forskere Kunzman & Gaither. Begge artikler giver en nuanceret og evidensbaseret indføring i feltet. Man kan også med fordel læse følgende studier på området: Guterman og Neuman samt Brian D. Ray 

 

Et eksempel til efterfølgelse

Vi er taknemmelige for, at denne lærer tog kontakt – og vi håber, at flere fagfolk vil følge trop. For hjemmeundervisning er ikke en løsning for alle, men for nogle børn kan det være en vej til at genfinde ro, glæde og trivsel. Og det fortjener både børn og voksne at kunne tale åbent og fagligt om.

Hvis du også ønsker personlig og specifik viden om hjemmeundervisning er du velkommen til at kontakte Rådet for Hjemmeundervisning på info@blivklogpaahu.nu

HU som undervisningsform

Hjemmeundervisning er gennem grundloven en lovligt anerkendt undervisningsform, hvor forældre har ansvaret for at sikre, at deres barn modtager en undervisning, der står mål med folkeskolens. Det adskiller sig fra fravær i folkeskolen, idet der fortsat finder undervisning sted, blot i en anden ramme. Derfor kan det være uhensigtsmæssigt at sidestille hjemmeundervisning med manglende undervisningstilbud.

 

Ansvaret for hjemmeundervisning

Hjemmeundervisning hører administrativt under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og ikke Børne- og Undervisningsministeriet. Det kan derfor skabe uklarhed, når hjemmeundervisning inkluderes i en rapport om fravær i folkeskolen, da tilsynet med hjemmeundervisning varetages af kommunerne inden for en anden lovgivningsramme.

 

Udfordringer med statistik og opgørelser

En af de potentielle årsager til, at hjemmeundervisning er inkluderet i undersøgelsen, kan være metodiske udfordringer ved den statistiske opgørelse af undervisningsformer. Dansk Statistik registrerer elever i folkeskoler og friskoler, mens børn uden for disse institutioner ikke nødvendigvis kategoriseres specifikt. Dette kan medføre, at hjemmeunderviste børn indgår i en samlet gruppe uden en særskilt registrering.

For at sikre en mere præcis forståelse af undervisningsformer og fraværsproblematikker kan det være hensigtsmæssigt med en tydeligere sondring mellem hjemmeundervisning og reelt fravær fra undervisningstilbud.

Rådet for Hjemmeundervisning hører fra HJEM Hjemmeforældrenes Landsorganisation, at de har en arbejdsgruppe, der er i dialog med Dansk Statistik og ministerierne for at få hjemmeundervisning og hjemmepasning registreret rigtigt i statens systemer.

 

Få personlig rådgivning

Hvis man ønsker personlig og specifik viden om hjemmeundervisning er man velkommen til at kontakte Rådet for Hjemmeundervisning på info@blivklogpaahu.nu. Du kan også læse mere om hjemmeundervisning i vores vidensbank.

Meget at glæde sig over

Rådet For Hjemmeundervisning glæder sig over at DR og Kommunerne sammen kan konkludere, at kommunerne ikke kan pege på et konkret eksempel, der har givet dem grund til deres bange anelser. Det er også meget positivt at Martin Klatt, der er forskningsleder på European Centre for Minority Issues i Flensborg, maner til ro:

– De fleste tyske familier er meget positivt indstillet på at bidrage til det danske samfund og integrere sig, og de fleste er forholdsvis ressourcestærke og ikke familier, hvor man kunne formode, at der er problemer og mistrivsel.

Rådet for Hjemmeundervisning er i øvrigt bekendt med tidligere undersøgelser fra UVM, der også konkluderer at hjemmeundervisere oftest er ressourcestærke familier.

 

Svar fra ministeriet

I et svar til kommunerne skriver børne- og undervisningsministeriet blandt andet, at: ”Spørgsmål om elevens sociale udvikling ikke indgår i tilsynet med undervisningen.” Ifølge friskoleloven er det netop også kun det faglige indhold i faggrupperne: dansk, engelsk, matematik, historie/samfundsfag og naturvidenskab der føres tilsyn med. Friskoler for det tyske mindretal er det dog ifølge friskoleloven ikke et krav at Dansk er undervisningssproget.

Ministeriet tilføjer i svaret til kommunerne at ”jeres forslag vil indgå i ministeriet eventuelle fremtidige overvejelser om en mulig lovændring.” Her vil Rådet for Hjemmeundervisning gerne præcisere at tilsyn med hjemmeundervisning ikke hører under børne- og undervisningsministeriet. Tilsynet er en kommunal opgave og hører under indenrigs- og sundhedsministeriet. Det er derfor dette ministerie, som skal tage eventuelle overvejelser omkring lovændringer i forhold til tilsynet. Rådet for Hjemmeundervisning er ikke bekendt med at indenrigs- og sundhedsministeriet aktuelt forholder sig til emnet.

Viden mod irrationelle bekymringer

Rådet for Hjemmeundervisning glæder sig over den positive interesse fra vores naboland og hilser de nye kolleger velkommen. Hvad der har startet bekymringerne hos de sønderjyske lokalpolitikere vides ikke – men hvis man ønsker mere viden om hvem hjemmeunderviserne er, kan man læse vores rapport fra 2021 eller kontakte os for personlig rådgivning.

STUK dropper vejledningen til kommunerne

Rådet for Hjemmeundervisning har for få dage siden – d. 3. juni 2022 – modtaget nyheden om at Børne- og Undervisningsministeriets planer om at udgive en tilsynsvejledning til kommunerne er blevet droppet.

– Styrelsen har besluttet ikke at udsende en vejledning om kommunernes tilsyn med hjemmeundervisning inden for nærmeste fremtid, skriver Karoline Mazin-Lange, Specialkonsulent for STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet). Hun kommer ikke nærmere ind på årsagen til styrelsens beslutning men tilføjer dog: – Styrelsen har ikke instruksbeføjelser over for kommunerne.

Det kommer som en overraskelse for Rådet for Hjemmeundervisning, da det i oktober 2021 lød, at man ikke blot var på trapperne med en vejledning til kommunerne, men enddog også en til hjemmeundervisende forældre. STUK skrev dengang:

– Til orientering kan vi i øvrigt oplyse, at vejledningen om hjemmeundervisning, som har været sendt i høring forventes at blive publiceret på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside inden årets udgang. Sidenhen vil følge en vejledning rettet mod forældre.

Rådet for Hjemmeundervisning udgav sidste år her på siden både udkastet til høringen og vores høringssvar.

 

 

Kapitel 8 er stadig gældende

Selvom vejledningen nu altså alligevel ikke bliver en realitet, så forsætter vi som vi plejer. Her hos Rådet for Hjemmeundervisning betragter vi stadig gældende lov på området – kapitel 8 i Friskoleloven – som værende omfang og dermed også begrænsning for tilsynet med hjemmeundervisning. Rådet vil derfor også fortsat arbejde for at klæde både kommuner og forældre bedre på til at foretage det lovpligtige tilsyn herefter.

Du kan her læse hele vores tilsynsvejledning.

Mødeaktivitet

Det er en udbredt praksis at afholde opstartsmøder, opfølgningsmøder osv. når der føres tilsyn med hjemmeundervisning. Møderne kan indeholde forventningsafstemning, drøftelser om undervisningsmaterialer, gennemgang af hverdagens rutiner og meget andet.

Til sammenligning kommer en tilsynsførende ofte ud på friskolerne i forbindelse med det certificerede tilsyn. (Andre friskoler har dog valgt at være selvevaluerende og får ikke besøg af en tilsynsførende.) Den tilsynsførende vil som en del af sit årlige besøg have et møde med ledelsen og nogle lærere – det er nemlig bestemt i kapitel 3 i afsnittet om det certificerede tilsyn:

“§ 9 d. Den eller de tilsynsførende skal… 4) drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og 5) vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.”

Hvor omfanget af friskolernes tilsyn er fordelt på fem punkter, så er omfanget af tilsynet med hjemmeundervisning blot beskrevet med et enkelt:

“§ 35. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.”

Der er derfor ikke et egentlig beskrevet krav til forældrene til at deltage i møder. Der står til gengæld at underviseren kan lede tilsynet igennem en prøve – eller et udsnit – af undervisningen efter aftale – man kunne forestille sig det kunne udføres som et møde. Det er altså op til hjemmeunderviseren, om der skal udføres et møde – og i så fald er der kun lovhjemmel til et enkelt et af slagsen.

Fagligt tilsyn med barnet

Nogle kommunalbestyrelser ønsker at føre tilsyn med de hjemmeunderviste elever. Inspirationen kan være hentet i tilsyn med friskoler. De friskoler, der har valgt det certificerede tilsyn, modtager et overordnet tilsyn med elevernes standpunkt:

“§ 9 a. Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med 1) elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og, hvis skolen er omfattet af § 8 a, stk. 5, historie,”

Nogle kommuner ønsker tillige at føre tilsyn med hver enkelt hjemmeundervist elevs progression. Det er imidlertid ikke et krav eller en praksis i hverken friskolernes certificerede tilsyn eller ved selvevaluering – og indgår derfor ikke i friskoleloven. Hvor inspirationen kommer fra er uvist. 

Beskrivelsen af tilsyn i kapitel 8 omfatter blot undervisningen i hjemmet (eller hvor det nu foregår) – og altså hverken elevens standpunkt, elevens progression eller eleven i det hele taget:

“§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.”

Uanmeldt tilsynsbesøg

Friskoler, der vælger det certificerede tilsyn, må forvente at uanmeldte tilsyn kan forekomme – i praksis er tilsynsbesøg dog meldt i god tid. Når et uanmeldt tilsyn alligevel sker er det selvfølgelig givet, at den tilsynsførende kender adressen og tidsrummet for hvornår undervisningen foregår. Derfor er der nogle krav til friskoler. Blandt andet:

“§ 4. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.”

“§ 5. Stk. 6. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden”

Disse krav skal hjemmeunderviseren som udgangspunkt ikke bekymre sig om. I kapitel 8 er der som tidligere beskrevet kun en årlig prøve – og der kan man som leder af den årlige prøve aftale en tid for prøveaflæggelse med den tilsynsførende jvf. “§ 35. Stk. 2. … Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.”

Det er også ifølge grundloven borgerens ret at bestemme, at tilsynet ikke skal foregå i hjemmet: “§ 72 Boligen er ukrænkelig…”

Test af eleverne

Der er blevet diskuteret meget om prøverne i § 35. Stk. 2. er af eleven eller af undervisningen. Men da stk. 1 kun beskriver hjemmel til at føre tilsyn med undervisningen, må prøverne ikke kunne være af eleverne (eller andet for den sags skyld).

Det forstærkes yderligere af, at tests af friskoleelever som tilsynsredskab også kun foretages i yderst sjældne tilfælde:

“§ 9 g. Børne- og undervisningsministeren kan føre et skærpet tilsyn med en skole. Børne- og undervisningsministeren kan i den forbindelse beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn eller dele deraf.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om skærpet tilsyn, herunder om tilsynsprocessen, og hvilke redskaber der kan anvendes, herunder test.”

Inden en friskoleelev kan undergå en sådan test, skal følgende altså ske:

– Friskolen skal have modtaget en afgørelse fra tilsynsførende, der pålægger friskolen et skærpet tilsyn

– Børne- og undervisningsministeren skal have truffet afgørelsen, at friskolens elever skal undergå tests som tilsynsredskab

– Forældrene skal tillade testen – ved at undlade at reagere på afgørelsen og lade eleven fortsætte i friskolen.

Man kan også kun læse af kapitel 8 at det er Børne- og undervisningsministeren, der må stille regler op for afholdelse af prøver – og kun i forbindelse med folkeskolens afgangseksamen (skulle hjemmeunderviseren ønske den):

“§ 36. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.”

Kommunalbestyrelsen – herunder tilsynsførende – kan derfor ikke stille regler for afholdelse af prøver for børn og ej heller afholde test af elever i hjemmeskoler.

Tilsyn med social trivsel

Det sker også ofte at kommunens tilsyn gerne vil tilbyde tilsyn med social trivsel. Inspirationen kan ikke findes i friskoleloven, men skal måske gisnes ud fra folkeskoleloven. 

Man kan levende forestille sig at utilfredse forældre i bestemt mine har mindet en økonomisk presset kommunalbestyrelse om deres pligt til at sørge for folkeskole til alle – Også børn med udfordringer, der vejer tungt i den kommunale økonomi.

Men her må vi huske at kommunen kun har ansvaret for undervisning (og derunder social trivsel) i folkeskolen for dem, der måtte ønske det. Folkeskolen er en ret – ikke en pligt. Og kommunalbestyrelsen har altså derfor ikke ansvar for at alle børn får en god skolegang med social trivsel: 

“§ 2 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.”

Senest i en artikel fra DR februar 2025 bekræfter Børne- og Undervisningsministeriet da også at social trivsel ikke indgår i tilsynsopgaven. De citeres ordret: ”Spørgsmål om elevens sociale udvikling ikke indgår i tilsynet med undervisningen.”

Andet

Der findes ikke nogen fyldestgørende liste over tilsynsmetoder, da UVM har instrueret kommunerne til at lave hver deres egen tilsynsprocedure. Her vil vi blot kigge på de metoder, vi oftest hører om i Rådet for Hjemmeundervisning, samt henvise til hvilke steder i friskoleloven de nævnes for friskoler i andre sammenhænge end undervisning i hjemmet:

Ansøgning om opstart af undervisning i hjemmet:
“§ 7 a. En skole, der anmeldes efter § 8 med henblik på start af undervisningen inden den 1. august 2029, skal være godkendt af børne- og undervisningsministeren, før undervisning på skolen kan begynde.”

Årlig anmeldelse af undervisning i hjemmet:
“§ 37. Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning ved skolerne.”

Krav til forældre, der ønsker at undervise i hjemmet:
“§ 6 a. Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale.”

Undervisningsplaner mm. for undervisning i hjemmet:
“§ 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.”

Overvære en undervisningssituation i hjemmet:
“§ 9 d. 2) overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse,”

Alle de nævnte paragraffer gælder kun friskolerne og altså ikke elever eller forældre der arbejder under kapitel 8 om undervisning i hjemmet.

Hjemmelskravet

Et grundlæggende retsprincip er hjemmelskravet: Det betyder, at enhver forvaltningsakt skal være hjemlet i en lov. Tilsyn med undervisning i hjemmet er kun beskrevet i kapitel 8 – altså paragraf 34, 35 og 36 (og ikke 36a – 36j). 

At der er forskel på friskoler og hjemmeskolen er også klart beskrevet. En friskole kan nemlig miste sit tilskud og derefter blot skulle leve op til kravene i kapitel 8:

“§ 9 h. Finder børne- og undervisningsministeren på baggrund af et skærpet tilsyn, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole opfylder kravene i § 1, stk. 2, 1. eller 2. pkt., kan ministeren træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8.”

Når Børne- og undervisningsministeriet og kommunerne mener at kunne finde sit lovhjemmel i andre paragraffer end de tiltænkte, er det så vidt forstås ud fra at prøven alene opfattes som utilstrækkelig; Samt at paragraf 35 stk. 1. kan læses som en uafgrænset tilladelse, hvor man som forvaltning frit kan sætte rammerne for tilsynets omfang.

Rådet for Hjemmeundervisning bemærker dog at man fra Børne- og undervisningsministeriet side ganske opsigtsvækkende ikke har ladet sig inspirere af paragraffer som denne:

“§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne”

Sådan kan man naturligt ikke vælge, hvilke love man synes gælder og ikke gælder for hjemmeundervisning. Det er derfor kunkapitel 8 – altså paragraf 34, 35 og 36 – der gælder for hjemeundervisning.

Forældrenes samarbejdsvillighed

Der er mange hjemmeundervisere, der går langt for at hjælpe tilsynet med at lave et vidtgående tilsyn. Der bliver dokumenteret mangt og meget for at give de tilsynsførende et bredt indblik i undervisningen, der foregår i familiens hverdag.

Det er naturligt at man som borger gerne vil gøre sit for at få samfundets funktioner til at glide. Nogle hjemmeundervisere vil måske nok ikke opleve at de samarbejder af eget valg – man er jo uanset pligtig til at indgå i samarbejdet. Og ønsket om at få det til at glide hænger stærkt sammen med at personen på den anden side af bordet afgør om man kan beholde sin ret til at hjemmeundervise eller ej.

I Rådet for Hjemmeundervisning vil vi gerne vejlede forældre til at få samarbejdet til at glide – men i samme åndedrag vil vi gerne opfordre kommunerne til at begrænse deres tilsynsmetoder til friskolelovens kapitel 8 – uden inspirationen fra andre paragraffer. Du kan finde en tilsynsvejledning her: blivklogpaahu.nu/vejledning-til-kommuner-om-tilsyn-med-hjemmeundervisning/

1. Omfang 

Der føres tilsyn med fagene dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag. Det er alene undervisningen, der føres tilsyn med. Der føres ikke tilsyn med eleven, underviseren, familien, hjemmet eller andet. 

 

2. Tilsynsførende 

Kommunalbestyrelsen kan frit udpege en tilsynsførende. Personer i den offentlige skoleforvaltning vil dog ikke være et passende valg, da deres interesser og ekspertise ligger inden for folkeskolen. Det er nærliggende at kigge på friskolernes ordning, hvor de certificerede tilsynsførende ofte kommer fra mange forskellige faggrupper.

Den tilsynsførende bør have helikopterperspektiv og kunne arbejde godt med det faktum at forældrene/værgen har vidtrækkende og meget frie rammer i hjemmeundervisningen.

 

3. Interval 

Hver hjemmeskole modtager ét årligt tilsyn.
Har tilsynet én gang vurderet at undervisningen i hjemmet står mål med folkeskolens undervisning, kan tilsynet dog helt udelades herefter. Der bruges ikke ressourcer på tilsyn (ud over familiens første tilsyn), hvor der ikke foreligger en konkret og individuel skriftlig begrundelse herfor.

 

4. Fremgangsmåde 

Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at foretage et tilsyn, skal den tilsynsførende anmode forældrene/værgen, der hjemmeunderviser, om en prøve på undervisningen.

Forældrene/værgen skal som minimum have 3 måneder frist til at levere prøven.

Det er forældrene/værgen, der bestemmer hvordan prøven aflægges. Prøven kan fx. være skriftlig, digital eller via overværelse af undervisningen.

4.1 Skriftlig prøve

Forældrene/værgen kan vælge at indsende en skriftlig prøve – eller udsnit – der beskriver et undervisningsforløb i hvert prøvefag til den tilsynsførende. For at lette arbejdet for den tilsynsførende ønskes prøverne fagopdelt, hvor det er muligt. Det er imidlertid ikke et krav, da underviseren gerne må arbejde tværfagligt.

Det tilsendte bør ikke være så omfattende, at det vil tage mere end 2 timer at gennemgå. Den tilsynsførende vurderer undervisningens kvalitet ud fra det indsendte. 

Det indsendte materiale bliver ikke returneret til forældrene/værgen.

4.2 Digital prøve

Forældrene/værgen kan vælge at indsende video med optagelser af en undervisningssituation eller andet digital materiale.

Det er forældrenes/værgens ansvar, at det digitale materiale er tilgængeligt for den tilsynsførende fra en pc med browser og almindelige tekstbehandlingsprogrammer. Digital materiale, der kræver særlige programmer eller logins, vil som udgangspunkt ikke blive inkluderet i skønsarbejdet.

Videomateriale bør ikke samlet overstige en times varighed. Skriftligt materiale bør ikke være så omfangsrigt at det vil tage mere end 2 timer at gennemgå. Den tilsynsførende vurderer undervisningens kvalitet ud fra det indsendte.

4.3 Overværelse af undervisningen

Forældrene/værgen kan invitere den tilsynsførende til at overvære undervisningen i hjemmet eller andre steder som i naturen, på biblioteket eller lignende. Af hensyn til at foretage et skøn om hvorvidt hele undervisningstilbuddet står mål med folkeskolens undervisning, bør forældrene/værgen inddrage alle prøvefagene i prøveaflæggelsen; dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag.

Hvis eleven indgår i forældrenes/værgens prøveaflæggelse, er det vigtigt, at den tilsynsførende alene foretager sin vurdering ud fra undervisningens kvalitet og ikke elevens præstation. Den tilsynsførende kan kun være observatør og må ikke afprøve eleven.

Tilsynsførende kan under normale omstændigheder kun tilbyde at deltage i forældrenes/værgens prøveaflæggelse, såfremt der er foretaget en forudindgået aftale, det foregår i normal arbejdstid, den foregår inden for kommunegrænsen og uden omkostninger til fx. entre til parker eller lignende. Prøveaflæggelsen bør ikke overstige 2 timer.

Skønnet forventes ikke at blive endelig foretaget umiddelbart efter overværelsen. Forældrene/værgen vil dog modtage afgørelsen indenfor 3-5 hverdage efter overværelsen.

4.4 Andet

Forældrene/værgen kan også vælge andre måder at aflægge prøven. Uanset prøvemetode gælder det, at tilsynsførende kun fysisk kan deltage i det omfang, at der er foretaget en forudindgået aftale, det foregår i normal arbejdstid, tilsynet foregår inden for kommunegrænsen og uden omkostninger til fx. entre til parker eller lignende. Prøveaflæggelsen forventes i øvrigt samlet set at kunne udføres på to timer.

Der opfordres i øvrigt til, at der i prøveaflæggelsen er taget højde for, at der skal foretages et skøn i forhold til alle prøvefagene: dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag.

 

5. Vurdering 

Når prøven er modtaget/afsluttet skal den tilsynsførende inden for 3-5 hverdage foretage et skøn vedrørende undervisningens kvalitet.

Et skøn er – i modsætning til resultatet af en omfattende undersøgelse – blot et overslag eller en omtrentlig vurdering.

Friskoler og undervisning i hjemmet er ikke underlagt at følge folkeskolens kompetencemål, trinmål eller fagopdeling. Det kan derfor være en vanskelig opgave at foretage et skøn om hvorvidt undervisningen lever op til stå-mål-med-kravet. Prøverne vurderes dog ud fra følgende kriterier:

5.1 Det samlede undervisningstilbud

Overordnet skal undervisningen forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
En undervisning, der ikke respekterer disse værdier, kan derfor ikke skønnes forsvarlig.

5.2 Det faglige indhold

Undervisningen skal i sin helhed fra 0. til 9. klasse give eleven de færdigheder, der er nødvendige for optagelse på en ungdomsuddannelse.
En undervisning, der ikke -før eller siden – i sin helhed fra start til slut omfatter de faglige emner, der er nødvendige i forhold til optagelse til ungdomsuddannelser, kan således ikke skønnes forsvarlig.

5.3 Undervisningssproget

Der er ikke krav til undervisningssproget. Dog skal undervisningen være af en sådan karakter, at elever med et andet modersmål end dansk som minimum kan tilegne sig sproget via undervisningen (elever i det tyske mindretal er dog undtaget for dette krav).

En undervisning, der ikke omfatter sproget dansk (det tyske mindretal undtaget), kan derfor ikke skønnes forsvarlig.

5.4 Tilsynets begrænsning

Det er vigtigt, at den tilsynsførende respekterer forældrenes/værgens rettigheder i forhold til at give deres børn den grunduddannelse, der passer til deres egne religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisninger.

Tilsynet er ikke et socialt tilsyn og kan derfor alene omhandle undervisningens faglige indhold.

Undervisningen i hjemmet kan være meget anderledes end de traditionelle institutioners. Kemi i 1. klasse eller basale plus-stykker i 5. klasse må ikke komme som en overraskelse. Den tilsynsførende må derfor tage et holistisk perspektiv, når skønnet foretages.

Man kan som tilsynsførende også glæde sig over, at langt de fleste forældre/værger har et stort incitament til at give deres børn en god grundskoleuddannelse, så deres børn kan klare sig godt i livet. Har tilsynsførende imidlertid grund til at tro andet, skal denne benytte sig af den skærpede underretningspligt.

 

6. Afgørelse 

Når den tilsynsførende har foretaget et skøn om hvorvidt undervisningen i hjemmet står mål med folkeskolens undervisning, skal der afgives en afgørelse til forældrene/værgen.

Afgørelsen skal være skriftlig – og såfremt den ikke fritager forældrene/værgen for yderligere tilsyn, så skal den også være begrundet.

6.1 Fuld forsvarlig

Hvis tilsynet skønner, at undervisningen har været fuld forsvarlig og at der ikke er grund til at følge undervisningen yderligere, skal tilsynet fritage forældrene for yderligere tilsyn. Afgørelsen skal meddeles skriftlig til forældrene/værgen.

6.2 Forsvarlig, men med forbehold

Hvis tilsynet skønner at undervisningen har været forsvarlig, men finder en grund til at føre yderligere tilsyn, kan kommunalbestyrelsen genoptage tilsynet det efterfølgende skoleår. Den skriftlige afgørelse skal indeholde en beskrivelse af forbeholdet og der skal vedlægges en klagevejledning.

6.3 Ikke forsvarlig

Hvis tilsynet skønner at undervisningen ikke har været forsvarlig, skal forældrene/værgen have en skriftlig afgørelse, der beskriver undervisningens mangler. Beskrivelsen skal være af en sådan beskaffenhed, at forældrene/værgen kan rette op på manglerne ud fra beskrivelsen. Der skal lægges en klagevejledning sammen med afgørelsen samt en indkaldelse til en prøve 3 måneder senere.

6.4 Anden prøveaflæggelse

For anden prøveaflæggelse gælder, at prøven kun omfatter manglerne, der blev beskrevet i den afgørelse, der lå til grund for anden prøveaflæggelse.

Som for den første prøve gælder det, at forældrene/værgen bestemmer hvordan prøven skal aflægges.

Efter 2. prøveaflæggelse sendes igen indenfor 3-5 hverdage en skriftlig afgørelse til forældrene/værgen. 

Såfremt det skønnes, at forældrene/værgen ikke formåede at udbedre manglerne, skal afgørelsen meddele, at forældrene/værgen er forpligtet til at indskrive deres barn i et andet undervisningstilbud, der kan leve op til stå-mål-med-kravet. Der skal vedlægges en klagevejledning sammen med afgørelsen.

Hvis det skønnes, at forældrene/værgen formår at rette op på manglerne, skal afgørelsen meddele forældrene/værgen, at undervisningen i hjemmet kan fortsætte og tilsynet kan genoptages i det efterfølgende skoleår.